Kreativ pap-kampagne kickstartede genbrugsordning

Kampagne for Renosyd

”ActVisual har været med lige fra idéudviklingsfasen til eksekveringen af kampagnen. De har ikke bare været leverandør, men de har været en strategisk sparrings- og samarbejdspartner, som har været nemme at arbejde med gennem hele processen.”
– Inga Rossen, Privatkundechef, Renosyd

Beboerne i Odder og Skanderborg Kommune har i flere år kunnet få hentet deres papiremballage derhjemme, men fra starten af 2015 har Renosyd gjort det muligt for de godt 33.000 husstande også at få hentet deres pap og karton.

Den nye pap-ordning skulle kickstarts med en kampagne, og denne opgave valgte Renosyd at få ActVisual til at løse.

Kampagne giver affald værdi

Det startede med en workshop, hvor Renosyd og ActVisual i fællesskab fandt frem til kampagnens budskab, udtryk og elementer. Blandt andet blev Renosyds agent-universet ført videre i den nye kampagne for at skabe genkendelighed for borgerne.

ActVisual-papkampagne-1
ActVisual-papkampagne-3
ActVisual-papkampagne-2
ActVisual-papkampagne-4

Den nye junior-agent blev udgangspunktet for den nye kampagneidé ’pap-leg’, som er udviklet af ActVisual. Kampagnen skal gøre det attraktivt at genbruge og genanvende pap og papir, blandt andet ved at vise, at man som barn kan lege med pappet, indtil det skal smides i husets pap- og papirholder og afhentes af Renosyd.

Over 100 tilmeldinger på få dage

Kampagnen har givet stærke resultater for Renosyd, der allerede tre dage efter kampagnens begyndelse havde fået de første 100 tilmeldinger til pap-ordningen, hvilket var langt over forventning. I løbet af 5 måneder har Renosyd modtaget 553 tilmeldinger til ordningen.

renosyd-papkampagne-hængere-1100x1650-1
renosyd-papkampagne-hængere-1100x1650-2

Det har vi lavet

  • Fotoserie med junioragenten.
  • Produkter:
    • Annoncer i lokalaviser
    • Biografspot i lokale biografer
    • Artikel i kundemagasin
    • Grafik til Renosyds indsamlingsbiler
    • Grafik til infostandere på indfaldsveje
    • Bannere til genbrugspladserne
    • Grafiske elementer til website og Facebook
    • Hænger til affaldsbeholderne (information)
    • Rød/gul hænger til beholderne
    • Sorteringsvejledning med billeder