Fejl hurtigt (og billigt) med en prototype

Fejl hurtigt (og billigt) med en prototype@2x
  • 3 minutters læsning

Fejl hurtigt (og billigt) med en prototype

Fejl hurtigt (og billigt) med en prototype

Når du vil udvikle en ny app, et avanceret brugerflow eller en ny feature, er den hurtigste og billigste vej til succes faktisk en prototype - og den skal helst fejle flere gange, inden du når i mål. Hvorfor? Få vores anbefalinger her.

Først og fremmest: Hvad forstår vi egentlig ved en prototype? En prototype er helt basalt første udkast af din idé og dit nye software – det er her, du kan teste og formidle flowet i softwaren, inden du kaster udviklerkroner efter projektet eller forsøger at få investorer med ombord.
Prototyper behøver ikke at være avancerede systemer, men kan bestå af alt fra simple post-it-noter over håndtegnede skitser til klikbare, kodede prototyper der både fungerer på computer og smartphone. Det vigtigste er, at prototypen kan bruges som afsæt til fx at teste et flow internt for at nå til enighed omkring funktioner eller brugermønstre – eller til at få slutbrugerens mening og teste, om vedkommende kan finde ud af at bruge dit software.

Men kan du ikke også gøre det med et færdigudviklet stykke software? Behøver du at kaste dig ud i det krumspring, det er at udvikle en prototype først?

Ja! Er det helt korte svar fra vores side. Det kan nemlig spare dig for mange spildte kroner og faktisk tillade dig at komme hurtigere hen til et færdigt produkt.

Her har vi oplistet de største årsager til, at du skal starte nyt softwaredesign med en prototype.

1. Det er billigere i sidste ende

Hvis du starter dit projekt med at udvikle en prototype, når du hurtigere frem til en løsning, som kan testes af. På den måde behøver du ikke at investere mange hundrede udviklertimer i projektet, inden du finder ud af, om idéen faktisk holder.
I en prototype er der desuden større spillerum til at teste idéer og userflows af og ikke mindst fejle. Det er nemlig meget billigere at ændre og lave justeringer i en prototype end i en løsning, der er udviklet med komplet backend-funktionalitet.

2. Få en mere brugervenlig løsning

I en prototype bliver det meget synligt, hvis din løsning, din nye feature eller dit userflow er for komplekst. Derfor kan du forholdsvist hurtigt lade de bedste og mest brugervenlige dele gå gennem nåleøjet. Samtidig kan du bruge din prototype til at validere og afprøve din idé på slutbrugeren, samtidig med at du kan forbedre og udbygge den i prototype-fasen.
Dermed kan du med en prototype ofte nå frem til en mere simpel og brugervenlig løsning i sidste ende.

3. Inddrag kunder og investorer tidligt

Kender du også det, at dine kunder, medarbejdere og andre interessenter har svært ved at forholde sig til idéen ud fra beskrivelser og flowcharts? En prototype er som regel nemmere at forholde sig til, og dermed kan du på et tidligere tidspunkt inddrage andre i processen, få deres input og sikre en god og konstruktiv dialog om softwaren.
Det samme gælder, hvis du gerne vil have investorer ombord på projektet – med en prototype kan du nemlig nedbringe den tid, der går, før du kan pitche fx app-idéen og få penge til at udvikle det endelige stykke software.

4. Nemmere kommunikation med dine udviklere

Endelig er en prototype et konstruktivt værktøj, når du skal kommunikere idéen til dit udviklerteam – og ikke mindst, når de skal estimere på antal timer, krav osv. I udviklingsprocessen, da prototypen gør det tydeligere, hvad du forventer i den endelige løsning.

Christian Brandt, ActVisual

Vil du vide mere om prototyper i softwaredesign?

Få 20 minutters gratis rådgivning af digital designer og partner Christian Brandt,