fbpx Skip to content
  • Designproces
  • 3 minutters læsning

Hvorfor du har brug for nogen til at gennemgå dit UX-design

Færre dårlige oplevelser for brugerne og mere forretningsværdi med sparring på dit UX-design

Du og din virksomhed har forsøgt selv at efterkomme nogle af de ønsker, jeres brugere er kommet med, men I lykkes stadig ikke med at opfylde efterspørgslen. Måske en gennemgang af jeres design er svaret?

Når man er investeret i at udvikle et produkt, kan det være svært selv at se, hvorfor brugerne ikke agerer som forventet, og her kan et sæt friske øjne gå hen og være en rigtig god hjælp. For at være en succes skal designet nemlig ramme brugernes behov, og ikke kun virksomhedens egne antagelser om hvad brugerne behøver.

De fleste mennesker har efterhånden en smule IT-flair, og har dermed opbygget en vis portion kræsenhed, der gør, at vi ikke blot skubber til kravene om brugervenlighed, men vi kræver, at det skal være sjovt, motiverende, inspirerende og flot, når vi går på opdagelse i det digitale univers. Det gælder også b2b-produkter, for brugerne er vant til at blive kræset for.

Af den grund har research en høj prioritet. Både kvantitative og kvalitative metoder bør tages i brug, når brugerne af det digitale produkt skal undersøges.

Det giver pote at udfordre hinanden konstruktivt

For at få et godt UX-design kan det være nødvendigt at gå på tværs af kompetencer. Det er yderst relevant at inddrage medarbejdere fra forskellige afdelinger, for at hjælpe med udviklingen, da det fx oftest er sælgerne eller supporterne, der får feedback fra kunderne og på den måde har det bedste kendskab til dem. Hvis den viden suppleres med ledelsens og fx forretningsudviklernes, så har UX-designeren virkelig mulighed for at skabe et produkt sammen med disse interessenter, som kan løfte forretningen.

Netop fordi at brugernes oplevelse med produktet reflekteres på virksomheden og hvordan de tænker om den, kan det være betydningsfuldt at holde en brugerworkshop. En uafhængig partner vil have en optimal mulighed for at undersøge og forstå målgruppen, på måder virksomheden måske ikke selv er i stand til, uden at målgruppen føler de taber ansigt. En ekstern er fx ikke påvirket af interne politikker, der nogen gange kan have indflydelse på indsamlingen af data.

Dine brugere skal ikke have en manual for at kunne navigere

Det er vigtigt for brugerne, at produktet er intuitivt, og derfor er det vigtigt for virksomheden at have tilstrækkelig baggrundsviden. Herunder er det godt at undersøge og analysere konkurrenter, samt seneste UX trends.

Uafhængig rådgivning er relevant og gavnlig på alle stadier i udarbejdelsen af et UX-design. Ligeledes er det væsentligt at få testet, om ens antagelser er korrekte undervejs i forløbet. Dette gøres bedst med en brugervenlighedstest, hvor man får identificeret problemerne og har anledning til at komme med alternative løsninger.

Generelt kan det være rart med indspil udefra. En konsulent har fx en unik position til at udfordre og se mønstre, som kan være af stor værdi for virksomhedens forretning.

Udnyt specialisternes erfaringer

For UX-designere handler det langt fra om at lade brugerne diktere, hvordan produktet skal fungere og se ud, men nærmere om at skabe funktionelle løsninger, som passer til de behov brugerne rent faktisk har. På denne måde rammer man bedst plet ift. virksomhedens ønske om optimering og brugernes forventninger.

UX-designere ser det store billede og vurderer, hvordan designet passer ind i spændingsfeltet mellem brugere, virksomhed og forretningsmodel. Her har man ikke kun øje for den primære udfordring, men betragter den samlede strategi, og sørger for at udrede andre udfordringer tilknyttet det specifikke design.

Eksterne partnere kan sætter sig i kundens sted, og som udefrakommende kan de bare se nogle ting, som vi, der er farvede af historik, og hvordan vi plejer at gøre, ikke ser på samme måde. Det har virkelig gjort en forskel for os. Og så har de kæmpet for at vise os, hvor vigtigt det har været. Og det kan man se på kvaliteten af det produkt, der er kommet ud af det.

Kim Berk Damsgaard, Leder, Digitale Services – Udvikling & Test hos DBI

Man har mulighed for at være på forkant, hvis man forstår at udnytte andres praktiske erfaringer. Der er med garanti allerede nogen, der har “fejlet” og “sejret” før. De vil derfor være udrustet til at kunne yde kvalificeret rådgivning, så din virksomhed får et design til brugerne og ikke til sig selv.

Vil du vide mere om mulighederne med et designsystem?

Book et uforpligtende møde og få 20 minutters sparring med digital designer og partner Christian Brandt.

For de læselystne

Endnu en case:
App leverer effektivt og intuitivt som værktøj til brandsyn - ActVisual

Sådan fik DBI’s kunder et effektivt og intuitivt værktøj til brandsyn

En app bidrog til effektiviseringen af FRIDA og dermed arbejdsgangen hos DBI’s kunder. Læs hvordan brugerinddragelse og test af prototype førte til denne løsning
Et blogindlæg af relevans:
UX – buzzword eller klog digital produktudvikling?

UX – buzzword eller klog digital produktudvikling?

De fleste af os er bekendt med begrebet UX, men vi har alligevel sat et par ord på, hvad en UX-designer laver. Læs hvorfor UX skal være en essentiel del af udviklingen for din virksomheds digitale tilstedeværelse
Christian Brandt, ActVisual
Book et uforpligtende møde med Christian.