fbpx Skip to content

UX – buzzword eller klog digital produktudvikling?

UX – buzzword eller klog digital produktudvikling?

Det er efterhånden ikke ualmindeligt at høre begrebet UX fra andre end IT-folk. De fleste ved måske endda også, at UX står for User eXperience, men hvad er det egentlig helt præcis en UX-designer laver og hvad er formålet med et UX-design?

Når man skærer ind til kernen af disciplinen, er det sådan set rimelig logisk og ligefrem god forretning at anvende UX-design i fx software-projekter.

UX er en strategisk flertrins designprocess, hvor UX-designeren tager højde for alle aspekter af et produkt eller en service, som anvendes af en bruger. Det kan være undersøgelse af brugerens behov, den nuværende proces, interaktionsdesign, forretningsmodel, indholdsstrategi, brugerens villighed til at betale for produktet – you name it.

Det afgørende består i at kunne omsætte UX værktøjerne, så det i sidste ende giver brugeren værdi.

Brugeren er den endelige judge, jury and executioner af dit UX-design

Der er rigtig mange ting at tage i betragtning, når man designer UX til en service. Her skal man bl.a. tænke over:

  • hvordan brugeren får adgang til tjenesten, og hvordan den fungerer?
  • kan brugeren udføre de opgaver, der er brug for?
  • kan brugeren lide at bruge tjenesten?
  • og forbedrer tjenesten brugerens liv?

Alt dette skal overvejes grundigt, ellers stemmer brugerne med fingrene og vælger en anden løsning. Udføres det rigtigt, kan UX-designet igangsætte en synergieffekt mellem brugeren, teknologien og forretningen.

Nøgleordet for UX er brugerinddragelse, og af samme grund skal man afprøve sit produkt på den rigtige målgruppe, for at lure hvordan de interagerer og navigerer. På den måde er det muligt at imødekomme brugernes behov og forventninger.

lille test, STOR fordel

En brugertest kan måske virke afskrækkende – det kan i mange virksomheders ører lyde dyrt og omfattende, og som om man giver afkald på kontrollen ved at lade sit design gennemgå en bedømmelse.

Faktisk er brugertests en forudsætning for UX-design, da det hele handler om brugerinddragelse – ingen feedback, ingen forbedringer. Husk på at det er produktet der testes og ikke dig eller brugerne for den sags skyld. Derfor er det yderst vigtigt at etablere dialog med brugerne. Vi vil rigtig gerne have, at testpersonerne fortæller ærligt om deres oplevelse med produktet, så vi kan gribe chancen for at gøre produktet endnu bedre.

Vores anbefaling er derfor at teste produktet på relevante brugere så hurtigt som muligt, og flere gange i processen. Se hvordan det kan gøres meget lavpraktisk og helt enkelt i vores blogindlæg om brugertest.

Værdi for brugeren er værdi for din virksomhed

UX er en essentiel del af udviklingen for din virksomheds digitale tilstedeværelse, hvis du ikke ønsker at blive en spøgelsesby. For som bekendt, er brugeren kræsen, og kun ét klik fra at finde et bedre alternativ.

Så for at være helt sikre på, at det nu står klart for dig som læser; hvorfor UX-design og brugeroplevelse er en vigtig del af din forretning, tillader vi os lige at nævne, hvilken slags værdi det potentielt kan skabe.

Ved at udvikle en ubesværet brugeroplevelse, kan du og din virksomhed opleve stigning af awareness, kundefastholdelse, leadgenerering og mulighed for at overhale konkurrenters produkt på brugeroplevelsen, og på denne måde kan fx besparelse af tid omsættes til sparede penge.

Hvis brugeren ikke oplever at der er tænkt over ens behov ved at besøge fx din hjemmeside, er det i dag så simpelt og nemt at finde en anden virksomhed, hvis hjemmeside gør det samme, bare bedre.

It’s not enough that we build products that function, that are understandable and usable, we also need to build products that bring joy and excitement, pleasure and fun, and yes, beauty to people’s lives

Donald Norman, ophavsmand til begrebet UX

Konklusionen på dette blogindlægs indledende titel er derfor, at UX er klog digital produktudvikling og at UX-design bør indtænkes strategisk i din virksomhed, da det i sidste ende er brugerne der gør dit produkt værdifuldt. Så skab en værdifuld oplevelse for dine brugere.

Vil du vide mere om hvordan man bør bruge UX når man laver software?

Book et uforpligtende møde og få 20 minutters sparring med digital designer og partner Christian Brandt.

For de læselystne

Endnu en case:
Website og turnéapp for Danmarks største koncertarrangør - ActVisual

Website og turnéapp for Danmarks største koncertarrangør

Ny hjemmeside gør det intuitivt og indbydende for mange forskellige brugergrupper at afvikle arrangementer af stor volumen sammen. Læs hvordan vi, ved hjælp af user story mapping, fik et nøje kendskab til brugernes behov
Et blogindlæg af relevans:
Brugerinddragelse i designprocessen - maksimér oplevelsen - ActVisual

Brug brugerne i designprocessen og få meget mere ud af dine udviklertimer

På et stærkt konkurrencepræget marked er det nødvendigt at afdække brugernes behov tidligt i designprocessen, for bedst at kunne udvikle unikke løsninger, der lever op til og overgår brugernes forventninger. Læs her, hvordan du kan højne merværdien i brugeroplevelsen, ved at inkludere brugerne i udviklingen af designet
Christian Brandt, ActVisual
Book et uforpligtende møde med Christian.
Nyhedsbrevs ikon

ActVisual Nyheder

Få den nyeste viden om hvad der rør sig inden for softwaredesign, brugeroplevelse, branding og markedsføring af software direkte i din indbakke med vores nyhedsbrev. Du får nye tips og tricks til din digitale profil og strategi hver måned!

Vi vil så gerne dele med dig, hvad der optager os og hvad vi synes der er vigtigt, men for at vi kan tilmelde dig vores nyhedsbrev, er vi nødt til at gemme og behandle dine data. Du kan til enhver tid få indsigt i, hvilke data vi har om dig, ligesom du kan få dine data slettet fra vores systemer. Se mere i vores privatlivspolitik.